preloadA female tourist deep in thought leans her arms on the balcony.

At booke det rigtige hotelværelse kan være afgørende for en ferie. Men på grund af de mange forskellige typer hotelværelser kan man nemt blive forvirret, når man ska booke, uanset om man er en erfaren rejsende eller booker sin første rejse. Hvad er et dobbeltværelse på et hotel? Hvad er et standard hotelværelse, og hvordan adskiller det sig fra et deluxe-værelse? Hvad er en mini suite vs. en fuld suite, og hvilken passer bedst for familier?

Denne omfattende guide forklarer alt, du behøver at vide om forskellige typer hotelværelser, så du kan føle dig sikker, når du booker dine fremtidige overnatninger.

Hurtigt overblik over almindelige hotelværelsestyper

  • Standardværelse: Simpelt værelse med standardfaciliteter. Ofte det billigste valg.
  • Dobbeltværelse: Designet til to personer, enten med én stor seng eller to separate senge.
  • Superiorværelse: Lidt større og med bedre komfort end standard.
  • Deluxeværelse: Mere rummeligt og opgraderet med flottere indretning og tit også bedre udsigt.
  • Juniorsuite: Større værelse med kombineret sove- og opholdsområde.
  • Suite: Separat sove- og opholdsstue, ofte med ekstra faciliteter og højere komfort.
  • Familieværelse: Rummeligt værelse eller flere sengepladser egnet til familier.
  • Sammenkoblede værelser: To værelser med dør imellem – praktisk for familier eller venner.
  • Handicapvenligt værelse: Tilpasset med f.eks. bredere døre, støttegreb og niveaufri adgang.
  • Duplex: Værelse i to etager med intern trappe, der adskiller ophold og soveområde.
  • Spa-værelse: Med private spa-faciliteter som boblebad eller sauna.
  • Villa/hytte: Selvstændig enhed med ekstra plads og ofte eget køkken.

Forstå de forskellige typer hotelværelser

Hoteller tilbyder en række forskellige værelsestyper for at imødekomme en bred vifte af rejsende (hvad enten det er en familie, en enkelt gæst eller et par) for at sikre, at de imødekommer forskellige budgetter, behov og ønsker. Værelserne spænder fra det mest budgetvenlige og mindste alternativ – standardværelset – til dyrere, større suiter, der kan huse familier, større grupper eller dem, der ganske enkelt ønsker mere plads.

Når du booker et hotelværelse, er det vigtigt at gennemse de forskellige typer værelser, der er tilgængelige, og forstå, hvad du kan forvente af din booking. Forskellige typer hotelværelser:

Standard hotelværelse

Hvis du er på udkig efter et budgetvenligt, pålideligt hotelværelse og ikke har behov for ekstra fordele, så er standard hotelværelset for dig. Standard hotelværelset er det mest almindelige og grundlæggende tilbud på et hotel og indeholder typisk en almindelig dobbeltseng, en queensize- eller kingsize-seng, eller to enkelt- eller queensize-senge, hvilket gør dette værelse til et godt alternativ for én eller to gæster.

Standardværelser indeholder typisk alle nødvendige faciliteter (et eget badeværelse, et fjernsyn, et lille skrivebord) og prioriterer funktion over luksuriøse ekstra tilbehør. Det er det mest budgetvenlige valg på et hotel og den nemmeste løsning for rejsende, der prioriterer enkelhed og værdi for pengene.

Hvad er et dobbeltværelse på et hotel?

A brunette woman in a bathrobe lies on a bed of a hotel room.

Mange rejsende er forvirret over, hvad “dobbeltværelse” betyder, når de booker et hotelværelse. I bund og grund er et dobbeltværelse på et hotel designet til på en komfortabel måde at huse to gæster, men det faktiske antal senge og deres udformning varierer.

De fleste standard dobbeltværelser er normalt indrettet med én dobbelt-, queensize- eller kingsize-seng, der er mere komfortable for par eller solorejsende. Nogle standard dobbeltværelser har dog to separate enkelt- eller queensize-senge ved siden af hinanden.

Et dobbeltværelse kan være et fremragende valg for par, venner eller solorejsende. Det er bare vigtigt at læse detaljerne om sengetyperne for at sikre, at du ikke bliver overrasket, når du ankommer. Dobbeltværelser inkluderer typisk et eget badeværelse, et skrivebord, et siddeområde, et mini-køleskab og andre standardfaciliteter.

Superior dobbeltværelse

Et superior dobbeltværelse ligger et niveau over et almindeligt dobbeltværelse. Det har ofte lidt mere plads og bedre indretning. Sengene er for eksempel mere komfortable. Superior-værelser passer godt til par eller solorejsende, der gerne vil have lidt mere end det basale – uden at vælge en suite. Du kan også forvente lidt bedre udsigt, en mere rolig beliggenhed på hotellet eller måske ekstra faciliteter som kaffemaskine eller badekar.

Deluxe hotelværelse

Et deluxe hotelværelse er et trin over de standard overnatningsmuligheder, hvilket gør det til en opgraderet oplevelse. Hvis du booker et deluxe-værelse, kan du forvente et større og mere smagfuldt indrettet rum, ofte med flottere møbler, førsteklasses sengetøj, et mere omfattende siddeområde og ekstra faciliteter såsom et badekar eller en pejs. Deluxe-værelser har ofte en bedre udsigt. Selvom de er dyrere end et standardværelse, lover deluxe hotelværelser lidt mere luksus og komfort, som mange mener er den højere pris værd.

Juniorsuite og suite

The bedroom features unpainted walls adorned with a nature motif, bringing a touch of the outdoors inside.

Hvis du opgraderer et standard eller deluxe hotelværelse, stiger prisen for et større værelse – hvad enten det er en juniorsuite eller en suite – typisk en hel del. Forskellen mellem en juniorsuite og en suite ligger i indretningen og størrelsen: En juniorsuite er typisk et mindre værelse med åben planløsning, hvor stue og soveværelse (og en gang imellem et tekøkken) er integreret i ét rum. Juniorsuiter kan også kaldes mini-suiter.

Når det drejer sig om standard- og luksussuiter, kan de variere en hel del med hensyn til størrelse og pris. Men generelt tilbyder suiter flere kvadratmeter, typisk med separat soveværelse og stue adskilte af en dør. Det gør suiter ideelle til familier. Med den højere pris kan du også forvente særlige detaljer som badekar, altan eller spiseområde.

Mange hoteller tilbyder også særlige suiter. “Bryllupssuiter” har for eksempel ofte flere romantiske detaljer, der er beregnet til et nygift par. En “præsidentsuite” er den dyreste og mest luksuriøse valgmulighed, og der tilbydes kun én eller to (eller ingen) per hotel. De strækker sig ofte over mange kvadratmeter og har flere værelser.

Familieværelse

Hoteller med familieværelser henvender sig typisk til personer med børn, men betydningen afhænger dybest set af hotellet og varemærket. Ofte er et familieværelse mere rummeligt og indeholder separate rum eller flere senge (nogle har endda køjesenge for at give plads til flere børn). Familieværelser kan også tilbyde faciliteter, som gør værelset mere bekvemt for forældre, der skal tage sig af børnene, for eksempel børnesenge, børnestole, badekar og børnevenlige spil.

Sammenkoblede værelser

Sammenkoblede værelser (også kaldet adjoining) er to eller flere separate hotelværelser, der er forbundet med en indvendig dør. Det gør det muligt at gå mellem værelserne uden at skulle ud på gangen. Den type værelseskombination er særlig populær blandt familier med større børn, flergenerationsrejser eller venner, der rejser sammen, men stadig gerne vil have lidt privatliv. Tjek altid på forhånd, om dørene rent faktisk kan åbnes. Nogle hoteller tilbyder nemlig kun værelser ved siden af hinanden uden direkte forbindelse.

Handicapvenligt værelse

Little son and daughter helping their disabled mother in wheelchair to go out on the terrace

Et handicapvenligt værelse er designet for gæster, som har nedsat bevægelighed eller andre handicap. Faciliteterne kan blandt andet være bredere døre, lavere armaturer og kørestolsvenlige brusere med støttegreb.

Duplex

Et duplex-hotelværelse er en to-etagers suite med en indvendig trappe, der forbinder de to niveauer. Typisk ligger soveområdet på den øvre etage, mens opholds- eller stueområdet er på den nedre. Det giver en god opdeling af funktionerne og en mere rummelig fornemmelse. Duplex-værelser har markant mere plads end standardværelser og passer godt til længere ophold, familier eller gæster, der ønsker lidt ekstra ro og plads.

Hotelværelse med spa

View from sauna through open door to bathroom with bathtub and shower.

Et hotelværelse med spa bringer spa-oplevelsen direkte ind på værelset og giver mulighed for at slappe af og forkæle sig selv i private omgivelser. Værelset kan være udstyret med faciliteter som privat jacuzzi, sauna, dampbad eller et luksuriøst badekar designet til afslapning. Du kan læse mere om hoteller med spa på værelset her og finde de bedste muligheder til din næste rejse.

Villa, hytte og andre unikke indkvarteringsmuligheder

Hvis I er en stor gruppe eller bare er på udkig efter en mere unik og omfattende type overnatning, tilbyder mange hoteller indkvartering ud over standard værelser og suiter. Villaer, cabanas, lejligheder, hytter eller bungalows er alle private, enkeltstående alternativer andre steder på ejendommen, hvor der tilbydes flere kvadratmeter, et komplet køkken, vaskemuligheder og andre faciliteter, der gør det muligt for dig at blive i længere perioder eller bare nyde mere plads.

Forstå de forskellige typer hotelsenge

Det er ikke kun værelsestypen du behøver at overveje, når du booker et hotelværelse. Du skal også se på hotelværelsernes sengestørrelser og -udformning. Almindelige typer senge:

Standard/dobbeltseng

En standard/dobbeltseng er almindelig i standard hotelværelser. Den er mindre end en queensize og mest komfortabel for én person, men nogle par vil ikke have noget imod at sove tættere sammen. En dobbeltseng efter europæisk standard, også kaldt “trekvartseng” er typisk 140 cm bred og 200 cm lang.

Queensize-seng

En queensize-seng, også kendt som “mindre dobbeltseng” har mere bredde end en trekvartseng og måler 160 cm i bredden og 200 cm i længden. Den ekstra bredde gør den mere komfortabel for par.

Kingsize-seng

En kingsize-seng er en stor størrelse, der føles mere luksuriøs, med standardmål på 180-200 cm i bredden og 200 cm i længden. Den rigelige soveplads gør den til et mere luksuriøst valg for par eller andre, der nyder at have masser af soveplads.

California kingsize-seng

Den største forskel mellem en California kingsize-seng (også kaldt “Cal King-seng”) og en kingsize-seng er, at den er ekstra lang. Standardmålene er 180 cm i bredden og 210 cm i længden. Det betyder, at den er det ideelle valg for høje personer.

To enkeltsenge

En enkeltseng er for én person og måler 90-100 cm i bredden og 190-200 cm i længden.

Skabsseng

En skabsseng (også kendt som en Murphy-seng) er beregnet til at spare plads ved at give dig mulighed for nemt at folde sengen op mod en væg (eller ind i et skab), når du ikke har brug for den, og trække den ned igen, når du skal bruge den.

Sovesofa

En sovesofa (også kendt som en udtrækssofa) er almindelig på hotelværelser og er en sofa med en madras, der kan trækkes ud og blive til en seng. Dette er praktisk på et hotelværelse for at indlogere ekstra gæster eller børn.

Udtræksseng

En udtræksseng er et andet pladsbesparende design. Den ligner en almindelig seng, typisk en trekvarts- eller enkeltseng, men indeholder en ekstra (mindre, ofte enkeltstørrelse) madras, der kan trækkes ud under den øvre seng ved behov.

Ekstra seng på hotelværelset

Det er ofte muligt at få en ekstra seng på hotelværelset, især hvis du rejser med børn. Mange hoteller tilbyder det mod et tillæg, og sengen kan eksempelvis være en sammenklappelig seng, en rulleseng eller en sovesofa. Nogle steder har også barnesenge til de mindste. Det er en god idé at kontakte hotellet på forhånd for at høre, om der er plads til en ekstra seng i det værelse, du har booket, og hvad det koster.

Sådan sikrer du dig de bedste hotelværelser

Interior of tropical hotel room with sea view
Provided by Leonardo

Når du booker et hotelværelse, er der nogle ting, der er gode at huske på:

Etagen

Folk beder ofte om værelser på de højeste etager – især fordi de ofte har en bedre udsigt. Disse højt beliggende værelser er også længere væk fra aktiviteterne på gaden, hvilket gør dem roligere og mere private. Husk dog på, at der kan være længere ventetid ved elevatoren, og det vil være mere besværligt at tage trapperne. De laveste etager har deres fordele, for eksempel muligheden for helt at springe elevatoren over og tage trapperne, eller, i nogle tilfælde, bekvemmeligheden ved at kunne gå direkte ud fra dit værelse.

Hvilken side af hotellet

Når det gælder, hvilken side af hotellet man ønsker at bo på, afhænger det af hotellet og dine præferencer. Ofte vælger folk at bo på den side, der har den bedste udsigt, uanset om det er havet, bjergene eller bylandskabet. Andre gange vil du måske gerne kigge ud mod poolen, især hvis du bor på stueetagen og har direkte adgang fra dit værelse. Nogle gange kan du angive, hvilken side af hotellet du ønsker at bo på, når du booker, men hvis ikke, kan du e-maile en forespørgsel på forhånd.

Afstanden til elevatorer eller trapper

Nogle foretrækker at være tæt på trappen eller elevatoren for at have nem adgang til gadeplanet og hotellets faciliteter, som poolen eller lobbyen. Andre kan bedre lide at være længere væk fra trappen eller elevatoren for at undgå den støj, som kan opstå i disse områder.

Sengetyper og indretning

Håber du på en kingsize-seng til dig og din partner og en udtrækssofa til børnene? Eller måske ønsker du to dobbeltsenge til en gruppe venner? Udover dit værelses placering bør du sikre dig, at det har det rigtige antal og den rigtige type senge til dig eller din gruppe.

Værelsesregler

Visse værelser har forskellige regler, som er vigtige at holde i mente. Har du din hund med? Sørg for, at værelset er kæledyrsvenligt, og vær opmærksom på eventuelle gebyrer for kæledyr. Ønsker du fleksibilitet? Reservér et værelse med gratis afbestilling. Skal det være ryger eller ikke-ryger? Tjek det med småt.

En families tips til de bedste faciliteter og hotelværelser

Når vi vælger hotelværelse, lægger vi især mærke til, om de vigtigste faciliteter er til stede, da de har stor betydning for, hvor behageligt opholdet bliver.

Mangler de basale ting, kan det hurtigt trække ned på oplevelsen. Derudover sætter vi også pris på nogle ekstra ting, som ikke er nødvendige, men som gør opholdet lidt mere komfortabelt og hyggeligt. Herunder kan du se, hvilke faciliteter vi anser som essentielle, og hvilke der er mere nice-to-have end need-to-have.

Grundlæggende faciliteterNice-to-have faciliteter
Seng i en passende størrelse med fast madras.Kaffe- eller espressomaskine på værelset.
Lydisoleret soveværelse.Rart siddeområde.
Mørklægningsgardiner.Køleskab og fryser.
Funktionel indretning med skrivebord.Smart TV med streaming-tjenester.
Rigeligt med strømstik.Gratis morgenmad.
Hurtig, stabil og gratis wifi.Badekar.
Privat badeværelse.Gulvvarme.
Gratis grundlæggende toiletartikler.Hårtørrer.
Komfortabel værelsestemperatur (velisoleret, gerne med varme og/eller aircondition)Balkon eller terrasse med udsigt.
Behagelige puder.Pudemenu.
Tæpper eller dyner af god kvalitet.Roomservice.
Plads til taske(r).Rummelig garderobeplads.
Røgfrit værelse.Opbevaringsplads ved badeværelsesvasken.

Hvad vi leder efter i det perfekte hotelværelse

Som familie, der rejser med en toddler, har vores præferencer ændret sig markant gennem årene. Vi går som regel efter værelser med enten en kingsize-seng eller en queensize-seng med mulighed for en ekstra seng, så vi alle sover godt. Samtidig betyder ekstra plads meget. En sofa og et skrivebord er ideelt, så den ene af os kan lege med vores søn, mens den anden arbejder.

Nogle gange er et dobbeltværelse nok til det hele, men et duplex eller et tilsvarende stort værelse med separat soveværelse er ideelt. Så kan vi stadig have lys tændt eller arbejde, når vores søn er faldet i søvn. Når vi bliver det samme sted i flere uger, er køkkenfaciliteter og køleskab et must.

Nogle af vores mest mindeværdige hotelværelser

Pacific Resort Aitutaki, Cookøerne

Pool at tropical resort hotel on a sunny day
Provided by Leonardo

Det er svært at slå udsigten fra strandbungalowen på Pacific Resort Aitutaki, et boutique hotel med en perfekt placering på en af verdens smukkeste øer. At vågne op til krystalklart vand lige uden for døren og have direkte adgang til stranden var noget helt særligt.

Paradiso Pure Living Vegan Hotel, Dolomitterne, Italien

Paradiso Pure Living Vegan Hotel i Alpe di Siusi/Seiser Alm i Dolomitterne havde vi en suite med separat opholdsområde, hvilket var perfekt til et mere professionelt setup under et livestreamet interview. Kombinationen af den spektakulære beliggenhed højt oppe i bjergene, den innovative veganske mad og det rummelige værelse gjorde opholdet uforglemmeligt.

Sunrise Serenity Phuket Resort, Thailand

Selvom det er svært at modstå at spise thaimad 24/7, var det stadig dejligt at have vores eget køkken i familieværelset på Sunrise Serenity Phuket Resort i Karon. Det gav os fleksibiliteten til at lave morgenmad og enkle måltider, samtidig med at vi stadig kunne nyde den fantastiske lokale mad, når vi havde lyst.

Sådan finder du de bedste hotelværelser

At finde det bedste hotelværelse til din rejse drejer sig om at gøre den rigtige research, før du booker. Når du har fundet et hotel, du er interesseret i, tænk på din liste over musthave-faciliteter – og dem, du opfatter som ekstra fordele.

Når jeg rejser, bruger jeg en række værktøjer til at researche hoteller og de værelser, de tilbyder, herunder hotellets website og momondos hotelsøgning. Jeg prøver at finde ud af, hvilke typer værelser og senge, der er tilgængelige, hotellets regler, priser, feedback fra rejsende og hvilke faciliteter stedet tilbyder, før jeg booker. Når du søger efter et hotelværelse, anbefaler jeg, at du gennemgår følgende trin, før du booker, så der ikke er nogen overraskelser ved ankomsten:

Sammenlign værelsestyper og prisklasser

Begynd med at få en forståelse af, hvilke typer hotelværelser, der er tilgængelige, og deres prisforskelle. momondo giver mulighed for at sammenligne priser på tværs af hoteller på en hvilken som helst nat, men sitet giver dig også mulighed for at sammenligne priser på et bestemt overnatningssted, sorteret efter værelsestype.

Det betyder, at du for eksempel kan se prisforskellen mellem et standardværelse, et deluxe-værelse eller en suite på ét sted, inklusive vigtige oplysninger at overveje, såsom antal og type senge på værelserne og regler omkring kæledyr, rygning og lignende. At se alle disse oplysninger på ét sted gør det nemmere og hurtigere at træffe en beslutning.

Gennemse billeder af værelserne

Det kan være svært at få en fornemmelse af et hotelværelse kun ud fra en liste over faciliteter. Derfor kigger jeg altid på billeder af værelserne for bedre at forstå, hvad jeg kan forvente. Når du sammenligner priser og værelsestyper på momondo, kan du også se faktiske billeder af de tilgængelige værelser, så du ved, hvad du kan forvente af værelset, før du booker.

Når du klikker på billedet, der vises for hver værelsestype på momondo, har du mulighed for at se endnu flere vinkler af værelset samt en detaljeret beskrivelse af størrelsen på værelset, sengenes udformning, faciliteter og regler.

Læs kundeanmeldelser

Udover at kigge på billeder, synes jeg også, at kundeanmeldelser giver nyttig information. Rejsende skriver ofte, hvad de kunne og ikke kunne lide ved en bestemt indretning af et værelse eller dets placering, og det hjælper mig til at beslutte, hvilken side af hotellet, jeg skal booke på.

Når du har truffet en beslutning og klikket på book, har du sikret dig den værelsestype, du kan forvente, når du ankommer. Når det gælder den eksakte placering, du ønsker på et hotel – måske du gerne vil bo på øverste etage eller tæt på elevatoren – så er det klogt at sende en e-mail eller ringe på forhånd for at anmode om dette.

Brug momondos filtre til at finde det perfekte hotelværelse

Med momondos hotelsøgning kan du under dropdown-menuen “Faciliteter” vælge præcis, hvad der betyder mest for dig. Det kan for eksempel være gratis wifi, fitness, aircondition, køkken/tekøkken eller opladning til elbil.

Ved at markere de ønskede fordele får du hurtigt et skræddersyet udvalg af hoteller, der matcher dine behov, uden at skulle gennemgå alle detaljer manuelt. Funktionen gør det nemt at sammenligne og finde netop det værelse, der passer perfekt til dig.

Sådan får du en gratis opgradering af dit hotelværelse

Det er ofte muligt at få en opgradering af værelset med den rigtige tilgang og timing – plus en smule held. Der er sjældent garanti for en opgradering, men gennem årene har jeg udviklet flere strategier til at øge mine chancer.

Brug loyalitetsprogrammer

Hvis du er medlem af hotellets loyalitetsprogram, tilbyder de ofte fordele som automatisk opgradering af værelset, når de er tilgængeligt, til medlemmerne. Tjek detaljerne i programmet, og fortæl, at du er medlem ved ankomsten.

Fortæl om særlige lejligheder

Fejrer du en fødselsdag eller årsdag, eller er du på bryllupsrejse? Lad hotelpersonalet vide det – det er endnu bedre at gøre dette på forhånd end ved ankomsten, så de kan planlægge derefter.

Ankom med den rette timing

Selvom der ikke findes et sikkert trick til at opnå en opgradering, så hjælper det ofte at ankomme tidligt eller sent, når der er mindre travlt på hotellet, og personalet har et bedre overblik over ledige værelser. Hvis du overnatter på mindre travle dage, øges dine chancer også.

Hav den rigtige tilgang

Vær høflig og venlig, når du spørger i receptionen, om der er mulighed for en opgradering. Sig bare, at du ville sætte pris på, hvis de vil tjekke efter tilgængelige opgraderinger.

Læs også: Din guide til hurtig udtjekning på hotellet (eller sen udtjekning)

Research er afgørende for at finde det perfekte hotelværelse

Hvis du vil sikre dig det rigtige hotelværelse til din ferie, kræver det, at du gør den rigtige research, før du booker, herunder at evaluere senge- og værelsestyper, undersøge faciliteter og regler og at fremsætte specifikke forespørgsler, når det giver mening. Når du vælger et hotelværelse til dit næste eventyr, så hav disse overvejelser og tips i mente. Så vil du kun føle dig tilfreds, når du træder in ad døren til dit hotelværelse.

Ofte stillede spørgsmål

Den gennemsnitlige størrelse på et standard hotelværelse er omkring 18 m² i Danmark og Europa, men det varierer afhængig af varemærket og beliggenheden (storbyer har som regel mindre værelser). Luksusmærker har ofte større standardværelser, mens de budgetvenlige alternativer i gennemsnit har færre kvadratmeter.

Ja, som regel tillader hoteller at man har gæster på deres værelser eller på andre dele af ejendommen. Nogle hoteller har dog visse regler omkring besøgende, for eksempel at du skal følge dem op til dit værelse, give besked i receptionen om gæsternes navne eller begrænse deres adgang til bestemte områder.

En suite på et hotel er et større og mere luksuriøst værelse, der typisk består af flere separate rum eller områder. I modsætning til et standardværelse har en suite normalt et separat soveværelse og stue, ofte adskilt af en dør. Suiter tilbyder betydeligt mere plads og komfort end almindelige hotelværelser og kan inkludere ekstra faciliteter som spiseplads, tekøkken samt balkon eller terrasse.

Ud over at sove og slappe af kan du bruge hotelværelset som base til at arbejde, lege med børnene, se tv, læse, spise takeaway eller nyde en kop kaffe, hvis der er en kaffemaskine eller elkedel. Har du et værelse med balkon, badekar eller smart-tv, giver det ekstra muligheder for afslapning og underholdning.

Et værelse på et hotel kan dække over mange værelsestyper, for eksempel enkeltværelse, dobbeltværelse, familieværelse og suite. Når der står dobbeltværelse, betyder det, at værelset er beregnet til to personer og typisk har enten en dobbeltseng (queen- eller kingsize) eller to enkeltsenge. Dobbeltværelser kan ofte også bookes til én person.

Om forfatteren

Clara HoganClara bor i San Francisco Bay Area og er en rejse- og madjournalist, der altid er i gang med at planlægge sin næste rejse. Når hun er hjemme, er hun typisk i færd med at udforske områdets fantastiske restauranter eller nyde Californiens naturlige skønhed sammen med sin mand og døtre.
Alexander & VictoriaDigitale nomader og rejsebloggere siden 2017, der til sammen har besøgt 60+ lande og langt over 100 lufthavne. Alexander Kinnunen og Victoria Handskemager Wagner er eksperter i at finde skjulte perler og betagende natur verden over. Udover at have skrevet for bl.a. Berlingske og Opdag Verden, deler de på Nordombord deres passion for smukke eventyr og inspirerer til at udforske kloden på en mere bevidst måde – hvad enten det er med fly eller vandresko.

Udforsk flere artikler

Vil du lære verden bedre at kende? Den klarer vi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få sendt mere rejseinspiration direkte til din indbakke hver uge.